onstage
El Querandís show: Tangos egen historie, i ét rum
Hvorfor cuadroet ikke bare danser — det bevæger sig gennem epoker, og hvordan hver enkelt faktisk ser ud.
Tjek ledighed ↗De epoker, cuadroet opfører
| Era | Years | What it is |
|---|---|---|
| Indvandrere og arrabal | 1880s–1900s | Tango, før den havde en scene — musikken fra byens udkanter |
| Gardel, tangosangen | 1917–1935 | Årene, hvor tangoen fandt sin stemme, gennem Carlos Gardel |
| Salons and milongas | 1930s–1950s | Guldalderen — tangoen flytter indendørs, ind i balsale og orkestre |
| Piazzolla and modernism | 1950s–today | Tango vender blikket mod koncertsalen |
Ét show, ikke én stil
De fleste tango-dinnershows i Buenos Aires opfører én enkelt, poleret version af dansen gennem hele deres sæt — et look, en lyd, et kostume, gentaget aftenen igennem. El Querandís tilgang er en anden: her iscenesættes tango som en hundredeoghalvtredsårig historie, hvor cuadroen bevæger sig gennem flere forskellige æraer af musikken i stedet for én stil i femoghalvfjerds minutter i træk. Det er en mere ambitiøs struktur for et dinnershow at forsøge sig med, og det ændrer aftenens rytme — sættet har en begyndelse, en midte og en afslutning på en måde, et show i én enkelt stil ikke har.
Where it starts
Det første afsnit hører til arrabalen — Buenos Aires' fattigere udkanter, hvor tangoen først blev danset, årtier før den fik en scene, et publikum eller den polering, den senere tilegnede sig i byens saloner. Den er råere og mindre koreograferet af design, tættere på en folkedans, der finder sin form, end på et scenenummer. Det er også den del af tangoens historie, som de fleste middagsshows springer helt over, da den er mindre umiddelbart spektakulær end det, der følger — El Querandí åbner alligevel med den, ud fra den tanke at den fulde bue betyder, at man starter ved den egentlige begyndelse.
Gardel's years
Det næste afsnit dækker cirka 1917 til 1935, hvor Carlos Gardel forvandlede tangoen til en form, der i lige så høj grad blev sunget som danset. Før Gardel var tangoen primært instrumental og danset; hans indspilninger gav den tekst, en stemme og — efter de fleste vurderinger — sit første rigtige publikum uden for Argentina. Det er den æra, de fleste ikke-argentinske besøgende har en vis forhåndskendskab til, selv om det kun er gennem Gardels navn, og showet behandler den som det vendepunkt, hvor tangoen holdt op med at være udelukkende lokal.
The golden age
Fra 1930'erne og frem til 1950'erne flyttede tangoen indendørs, ind i byens store saloner og dansesale, og fik fulde orkestre – bandoneón-sektioner, strygere, klaver – som de fleste i dag forbinder med ordet "tangoorkester". Det er den milonga-kultur, der stadig kan genkendes i dag i Buenos Aires' faktiske sociale dansesale, og det er den del af El Querandís show, der kommer tættest på det, de fleste førstegangsbesøgende forestiller sig, når de tænker på "et tangoshow": par, et orkester, en balsal.
Piazzolla and after
Afslutningsafsnittet er opkaldt, efter husets egen udlægning, efter Astor Piazzolla — komponisten og bandoneónspilleren, der fra 1950'erne og frem trak tangoen væk fra dansesalen og hen mod koncertsalen og smeltede den sammen med jazz og klassisk struktur til det, man normalt kalder nuevo tango. Det er den mest moderne klingende og mindst strengt dansable del af sættet, og det er med vilje den, der afslutter forestillingen og bringer den hundredeoghalvtredsårige bue helt frem til noget, der ligner nutiden.
Seks dansere, en kvartet
Gennem hele forestillingen deler dansende par scene med et lille liveensemble og sangere i stedet for det større orkester, en salon fra guldalderen ville have brugt. Det er en produktion designet til et lille rum, tilpasset den intime sal, den spiller i, frem for at være skaleret op til et teater, og de samme musikere bærer partituret fra arrabal'ens rå begyndelse hele vejen til Piazzollas mere komplekse arrangementer. Spillestedets egne sider beskriver castet, og opstillingen på din aften kan variere, så betragt ensemblet som en del af aftenens oplevelse frem for et fast antal personer.